Dette må en hund ikke spise!

hund

Hvad må en hund ikke spise? Hvis du er hundeejer, er dette én af de ting, som du er nødt til at have mere end styr på. Ellers risikerer du at sætte din hunds helbred på spil – og i værste tilfælde, at hunden må aflives. Dette vil du selvfølgelig gøre alt i verden for at undgå.

Det er vigtigt at huske, at hundes maver er helt anderledes end menneskers. Deres fordøjelsessystem virker på en andet måde, og fra naturens side er hunde vant til en helt anden kost end mennesker er. Der er en del ting, som hunde decideret ikke kan tåle. Men hvad må hunde ikke spise? Vi nævner nogle af de vigtigste her.

Hunde må ikke spise chokolade

De fleste er klar over, at hunde ikke kan tåle chokolade. Chokolade er enormt giftigt for hunde, og selv de mindste mængder kan være enormt farlige for hunden. Hvis du dog ikke vidste dette, så er det vigtigt, at du bliver klar over det nu. Man kunne nemlig nemt fristes til at give sin hund chokolade for at ”forkæle den”. Dette kan dog være virkelig farligt, så lad for guds skyld være med det.

Udover chokolade så er der en del andre madvarer, som hunde ikke kan tåle. Din hund må blandt andet heller ikke spise avocado. Den kan heller ikke tåle nødder og heller ikke rosiner og vindruer.

Der er en hel masse madvarer, som hunde ikke kan tåle. Du kan slå en liste op på internettet, hvis du vil have det fulde overblik.  

hund

Løg, hvidløg og slik

Din hund kan heller ikke tåle løg og hvidløg. Hvis din hund spiser løg, kan det forårsage blodmangel og vejrtrækningsproblemer, hvilket naturligvis ikke er ønskværdigt. Denne reaktion skyldes, at løg og hvidløg indeholder et stof, som kan nedbryde de røde blodlegemer, som din hund ikke kan undvære.

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at din hund ikke kan tåle slik. Dette er jo en noget syntetisk form for ”mad”, som ikke engang vi mennesker har godt af.

Grunden til at hunde ikke kan tåle slik er, at slik indeholder et højt indhold af xylitol. Xylitol medfører et drastisk fald i din hunds blodsukker-niveau. Dette kan medføre akut skade på hundens lever. I store mængder vil din hund komme i livsfare, og den kan få anfald og miste sin koordinationsevne.

Diverse andre madvarer

Der er diverse andre mad- og drikkevarer, som hunde ikke kan tåle. Hunde kan ikke tåle kaffe, te og cola. De kan ikke tåle dej, og de kan ikke tale såkaldt stenfrugt. Dette er kerner fra fx vindruer og æbler, og det kan være sten fra abrikoser eller ferskner. Stenfrugt er ikke lige så giftigt for hunde som fx chokolade, og hunden kan tåle stenfrugt i lidt større mængder. Dog skal man stadig passe på.