Sådan vælger du de rigtige badminton sko

badminton sko

Badminton har længe været blandt de mest populære sportsgrene i Danmark, og det er ikke uden grund. Det er en enormt effektiv træningsform, som samtidig er sjov og skaber grobund for gode, stærke fællesskaber rundt omkring i klubberne.  

Badminton er desuden en nem sportsgren at komme i gang med, da det ikke kræver bunkevis af udstyr. Alt du behøver er en fjerbold, en ketcher og et par gode badminton sko. Særligt skoene udgør fundamentet for en god træning, og der findes et hav af forskellige varianter på markedet. Så hvordan vælger du de rigtige badminton sko? Læs med her.   

Find en specialdesignet sko til formålet 

Du kan ikke bare flå et par tilfældige indendørssko ned ad hylden og så satse på, at de duer til badminton. Badminton sko er særligt udviklede til sporten, så de hjælper dig bedst muligt i de mange hurtige bevægelser og sidespring, du helt naturligt vil skulle udføre til træning.  

De helt rigtige badminton sko hjælper dig med at komme let og ubesværet ud til alle bolde i spillet, de vil kunne overføre energi fra hver bevægelse til den næste, og sidst men ikke mindst vil de kunne holde dumme skader fra døren. Derfor kan du ikke sløse med valget af sko, da de udgør hele fundamentet for, at du kan få det maksimale ud af din tid i badmintonhallen.  

Tjekliste for de perfekte badminton sko 

Badminton er en eksplosiv sport, og derfor skal skoen kunne holde til mange udfald og pludselige bevægelser. En optimal badminton sko har en god stabilitet, så de hjælper dig med at holde balancen, og de må derfor ikke at være for fleksible. Det kan den helt rette overdel på skoen være afgørende for.  

Det er umuligt at undgå, at du får sved på panden – og på fødderne – når du spiller badminton. Udover at overdelen gerne skal være stabil, vil du også sætte pris på et godt og åndbart materiale, så dine fødder kan ”trække vejret” under den intensive træning.  

Skoens skaft må heller ikke være for højt, da der skal være god plads til, at din ankel skal kunne bevæge sig. Hvis skoene strammer for meget over dine ankler, er der større risiko for, at du vrikker om og erhverver dig slemme skader.  

Det er også vigtigt, at sålen på skoen er gjort af det rette materiale. Først og fremmest skal den naturligvis være godkendt til indendørs brug. Dernæst handler det om at finde en sål, der ikke er for glat men heller ikke for skridsikker. Du vil ikke risikere at glide, men du bliver også glad for, at dine sko ikke bremser dine bevægelser for effektivt. Et sted midt i mellem er ønskværdig.  

Du vil også takke dig selv for at vælge badminton sko med et blødt mellemsåls-materiale. Hvis du er villig til at ofre lidt flere penge på dine badminton sko, kan du med fordel gå efter modellerne med den særlige støddæmpningsteknik. Med sådanne sko på vil du opleve det som den rene fornøjelse at komme til træning.