Kan du bruge en hjertestarter?

Hjertestarter

En hjertestarter redder liv. Ganske enkelt. Jo flere tilgængelige, der er placeret rundt omkring, jo større er chancen for, at en person, der falder om med hjertestop, bliver genoplivet. Derfor er det også vitalt, at du ved, hvordan du bruger den. Læs med her. 

Få jer en hjertestarter 

Du kan selv hjælpe med at styrke Danmarks livreddende beredskab ved at anskaffe en hjertestarter. Samtidig er det også en sikkerhed for dig og andre, hvis uheldet er ude. Gå for eksempel sammen i grundejerforeningen eller i jeres opgang og køb jeres egen model. Det er slet ikke så dyrt, som man lige skulle tro. Køb hjertestarter hos Homecare og vælg mellem mange forskellige typer, der er nemme at bruge, er i høj kvalitet og kommer fra eget lager i Danmark. 

Placer din hjertestarter rigtigt 

Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvor I placerer jeres nye hjertestarter, hvis den skal gøre gavn. Når man først har brugt mange penge på at indkøbe en til hjemmet, så kan det være fristende at gemme den væk. Så den ikke frister svage sjæle og bliver offer for tyveri. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hjertestarteren placeres tilgængeligt i det offentlige rum. Den bør altid hænges op udenfor, så den kan nås af alle. Falder en person om med hjertestop, er vedkommendes overlevelse afhængig af, at hjælpen kommer hurtigt frem. Derfor er det afgørende, at der ikke er forhindringer, der kan forsinke adgangen til hjertestarterne. I bør derfor heller ikke placere den i et skab, men lade den hænge frit tilgængeligt 24 timer i døgnet. 

Lær at bruge hjertestarteren 

Alle hjertestartere er produceret, så de er nemme og intuitive i brug. Alle der får fat i en, bør være i stand til at bruge den til at redde liv. Også selv om de aldrig har brugt en før. Du vil således opleve, når du åbner hjertestarteren, at den selv fortæller dig, hvad du skal gøre trin-for-trin. Endda på dansk. Mange mennesker er dog ikke trygge ved at bruge en, hvis de ikke har øvet sig. Derfor kan det kun anbefales, at du og dine kolleger, familie, naboer og venner tilmelder jer et livreddende førstehjælpskursus. Førstehjælpskurser udbydes jævnligt over hele landet. Søg dem på nettet eller ring eventuelt til dit lokale beredskab og hør nærmere. Mange steder udbydes der deciderede hjertestarterkurser, men for din trygheds skyld, så bør du få et grundlæggende førstehjælpskursus, hvis det er første gang. Her indgår et modul omkring brugen. 

Hjerteløber og hjertestarternetværk 

Når jeres nye hjertestarter er oppe og hænge skal du gøre den tilgængelig. Det gør du ved at tilmelde den hjertestarternetværket. Det er en et sted, hvor vagtcentralmedarbejderen og andre nemt og hurtigt kan se, hvor den nærmeste hjertestarter findes. Har du mod på det, bør du også tilmelde dig som hjerteløber. Det betyder, at hvis der bliver brug for sådan en og en førstehjælper i nærheden af dig, så tikker der en alarm ind på din telefon, så du kan løbe af sted og redde liv.